Bronze Rundstang | Ø-stang
Ligesom rundstang i aluminium, messing, kobber og rustfrit stål så har bronze i massive rundstænger et bredt anvendelsesgrundlag alt efter den diameter, der benyttes.
Vores lagerprogram starter helt nede ved messing Ø 3,5mm og går helt op til 404mm for den største Ø-stang.
Bronze Ø-stænger fås i fire legeringer fra lager; Lejebronze, Tinbronze, Alubronze og Fosforbronze.
Skæring på fixmål
Vi har en omfattende maskinpark, der gør det muligt for os at skære bronzestang op på netop de mål du ønsker – og med kort ekspeditionstid.
Stumpeliste
Kender du til vores stumpeliste? Her kan du med fordel kigge efter reststykker i rundstang og spare mange penge på fixtillæg og skæring. Desuden har vi et stumpelager på vores adresse i Glostrup, som du er velkommen til at besøge.
Hurtig og fleksibel levering
Vi kører dagligt med vores egne lastbiler i hele Storkøbenhavnsområdet og til resten af landet leverer vi fra dag-til-dag med speditør.
Ved speditør er der i høj grad penge at spare, hvis rundstangen kan skæres op og holde sig indenfor dimensionerne af en EUR-palle (800mm x 1200mm). Du er altid velkommen til at kontakte os til en snak om, hvad der kan lade sig gøre med hensyn til skæring og levering.
Bronzetråd (i ringe)
Har du behov for en endnu mindre diameter, end vi udbyder i bronze rundstænger, så er der mulighed for at kigge på bronze i tråd som alternativ. Her er vi lagerførende i spektret fra diameter 0,20 – 8,0mm. Bemærk at tråd ligger i ringe.
Rundstænger i andre metaller
Udover vores udvalg i messing rundstang er vi også massivt lagerførende i andre typer Ø-stænger. Dette gælder Aluminium, Messing, Kobber, Rustfrit Stål og Nysølv.
Søger du andre dimensioner eller legeringer?
Du er altid meget velkommen til at forespørge på dimensioner eller legeringer i rundstang, som ikke er en del af vores faste lagersortiment. Vi har mange års erfaring fra branchen og har ugentlige leveringer fra hele Europa.