Aluminium Firkantrør | 4kt-rør
Vi har et kæmpe udvalg af aluminium firkantrør i legeringen EN-AW 6060. Som udgangspunkt er alle rør i EN-AW 6060 i længder á 6000mm og ligger på lager rå og ubehandlede.
Aluminium firkantrør dækker hos os både over kvadratiske og rektangulære rør – altså rør, hvor bredde og højde ikke er ens. Vi benytter desuden forkortelsen ”4kt-rør” flere steder.
Rørene er som udgangspunkt skarpkantede - dog har vi enkelte dimensioner med udvendig radius - dvs. runde hjørner. Hvis ikke det fremgår af varenummeret er røret således skarpkantet.
Benævnelsen af aluminium firkantrør er som følger:
[Bredde] x [Højde] x [Godstykkelse]
Se udvalg i Aluminium Firkantrør
Skæring
Vi kan hurtigt og effektivt opskære dine firkantrør på de mål, du ønsker til en konkurrencedygtig pris. Du er altid velkommen til at spørge os på pris og ekspeditionstid, før du sætter ordren i gang.
Skæringer på ’øjemål’ mht. at lette transporten gør vi desuden ved mindre mængder uden beregning.
Firkantrør i andre metaller
Selvom det største udvalg i firkantrør er i Aluminium, så lagerfører vi også det bredeste udvalg i Skandinavien af Messing firkantrør - og afslutningsvis har vi et mindre supplerende udvalg i Rustfrit Stål.
Se udvalg i Messing firkantrør
Se udvalg i Rustfrit Stål firkantrør
Hurtig og fleksibel levering
Vi kører dagligt med vores egne lastbiler i hele Storkøbenhavnsområdet og til resten af landet leverer vi fra dag-til-dag med speditør. Du har selvfølgelig også altid mulighed for at afhente dine varer selv, hvis du ønsker dette.
Besøg vores stumpelager
Hvis kun du skal bruge et mindre stykke aluminium – og ikke en hel længde – så er du altid velkommen på vores store lager i Glostrup.
Her finder du vores etage med reststykker og stumper – herunder firkantrør og profiler helt op til 2 meter i længden.
Her kan du se vores åbningstider
Skaffevarer
Udover vores faste lagersortiment i aluminium firkantrør, har vi også mulighed for at hjemtage større dimensioner og firkantrør i andre metaller – fx kobber - med kort leveringstid.