Aluminium vinkelprofil | Alu vinkel
På vores lager i Glostrup finder du et kæmpe udvalg af aluminiumsvinkel i et væld af tykkelser og dimensioner. Ønsker du vinkler i andre metaller, er vi også lagerførende i messingvinkler og rustfri stål vinkler.
Vores store udvalg i aluminiumsvinkler er fremstilles i legering EN-AW 6060, længderne er 6 meter lange og overfladen er rå og ubehandlet. Fælles for hele udvalget er, at de er på lager i Glostrup til omgående afhentning eller dag-til-dag levering.
Har du ønske om anden længde end de 6 meter, som er lagerstandarden, har vi en omfattende maskinpark, hvor vi kan opskære varen på dine ønskede mål.
Enkelte af aluminiumsvinklerne er desuden rundkantede med en indvendig og/eller en udvendig radius. Dette fremgår ved de pågældende varenumre – og hvis intet fremgår er vinklen altid skarpkantet.
Eloxering / lakering af aluminiumsvinkler
Vi har mange års erfaring i at stå for ”totalløsninger”, hvor vi står for at afsende aluminiumsprofiler – herunder vinkler – til overfladebehandling. Du får en samlet pris for hele processen og undgår derfor uforudsete ekstra omkostninger.
Send os dine ønsker og krav – og vi vender tilbage med pris og leveringstid.
Vinkler i EN-AW 6082
Vi kan med kort leveringstid hjemtage aluminiumsvinkler i EN-AW 6082, som i reglen bruges pga. de bedre styrkeegenskaber end EN-AW 6060.
Send os din forespørgsel – og vi vender retur med pris og leveringstid.
Vinkel af bukket plade
Har du et helt særligt krav til dimension, som ligger uden for normal lagerstandard – og mængden ikke giver anledning til fremstilling af specialværktøj på et værk, så benytter nogle sig også af at få bukket plade til vinkler.
Dette er ikke en billig løsning, men hvis opgaven kræver det, vil vi meget gerne modtage din forespørgsel og tage en snak med dig om, hvad der findes af muligheder.
Søger du andre dimensioner eller legeringer?
Du er altid meget velkommen til at forespørge på dimensioner eller legeringer i aluminiumsvinkel, som ikke er en del af vores faste lagersortiment. Vi har mange års erfaring fra branchen og har ugentlige leveringer fra hele Europa.
Giv os gerne en udfordring!
mail@metalcentret.dk | 43 63 21 22
Kært barn har mange navne...
Hjørneprofil, Vinkel, vinkelskinne, L-profil, kantskinne, kantprofil – er alle navne vi hører anvendt om vinkelrette længder.
Hos os kalder vi i daglig tale denne facon for ’vinkel’ eller ’L-profil’ og vi benævner vinkler således:
[Godstykkelse] x [Højde] x [Bredde]