Firmaprofil

A/S Metalcentret - siden 1942

I Glostrup ved København finder du vores mere end 5.500 m2 store domicil med Danmarks bredeste lagerprogram inden for halvfabrikata.

Vi har altid over 4.000 forskellige dimensioner fast på lager indenfor Aluminium, Messing, Kobber, Bronze, Rustfrit Stål, Zink, Nysølv og Bly.

 

Søg i vores udvalg og send os din forespørgsel

Er du privatkunde? Læs mere her

 

Domicil i Glostrup

På Ejby Industrivej 100 i Glostrup servicerer vores 20 engagerede medarbejdere dagligt Danmark og resten af Skandinavien.

Mød vores medarbejdere

Medarbejderstaben er stabil og ancienniteten i virksomheden er høj. Dette udmønter sig i kvalificeret vejledning af dig som kunde, hvad enten der er tale om dag-til-dag levering fra vores faste lagerprogram eller skræddersyede ’totalløsninger’ med fx serieskæring eller eloxering.

 

Metalcentret betjener alle kundetyper, samt alle ordrestørrelser indenfor industri, handel og håndværk. Vi bekender os til klassiske dyder som ærlighed, ordentlighed og respekt for indgåede aftaler. Dette er i høj grad medvirkende til, at vores kunder ’ved hvad de kan forvente’, når de handler med os.

Læs mere om hvem, vi henvender os til

 

A/S Metalcentret er familieejet, velkonsolideret og uafhængigt. Dette giver i høj grad mulighed for at disponere langsigtet i et til tider uforudsigeligt marked.
Virksomheden er en videreføring af Niels Christian Maibohm, der blev etableret i 1942 og er dermed Danmarks ældste metalhandel.
I 1978 ændrede virksomheden navn til det nuværende A/S Metalcentret.

 

Næste generation ved roret

I 2017 overlod den tidligere ejer, Bruno Bjerregaard, ansvaret og ejerskabet til den næste generation med sin søn Bo Bjerregaard i spidsen.

Dette skete med ønsket om at videreføre og videreudvikle Metalcentrets værdier, holdninger og ikke mindst lagerprogram, således at virksomheden kan forblive relevant og dermed fastholde og udvide sin position i markedet.

 

Velkommen hos Metalcentret i Glostrup!

mail@metalcentret.dk | 43 63 21 22

Firmaprofil