Ruller | Ringe | Spoler

Tråd

Vi er massivt lagerførende indenfor tråd i flere metaller i AluminiumMessingKobberBronzeRustfri Stål (Ursus)BlyNysølv og Jern Tråd (Röslau)

Vi skelner mellem rundstang (Ø-stang), som ligger i rette længder og typisk er med større diameter og tråd som er i ruller, ringe eller på spole.

Fælles for hele vores udvalg er, at varerne er klar til afhentning eller dag-til-dag levering.

Se det samlede udvalg af tråd

 

Tråd vs. Rundstang

Skal du bruge større diameter, end du får med en tråd på ring eller spole, så har vi et kæmpe udvalg af rundstænger.

Nogle kunder vælger også en tynd rundstang som alternativ til en rulle tråd, hvis de blot skal lave en mindre produktion eller enkelte prototyper.

Læs mere om rundstænger

 

Deling af ringe

Vi har mulighed for at dele metaltråd manuelt, hvis diameteren er over 1,0mm. Dog skal du være opmærksom på at tillægget ved deling er ganske betragteligt, da vores priser tager udgangspunkt i minimal håndtering ved salg som hele enheder. Deling foregår desuden manuelt og ved håndkraft. Vi har altså ikke et opspolingsanlæg til at foretage processen.

Alt under 1,0mm deler vi ikke, da tråden filtrer sig sammen ved den manuelle håndtering.

 

Stumpelager

Selvom vores trådtyper i udgangspunktet sælges i hele enheder, så kan der i visse tilfælde ligge en rest på vores stumpelager. Uanset hvad er du meget velkommen til at besøge os, og gå på opdagelse i alle vores reststykker og stumper.

Se lagerets åbningstider

 

Finder du ikke det, du søger?

Selvom du ikke umiddelbart kan finde den metaltråd, du skal bruge, så vil vi meget gerne modtage din forespørgsel alligevel. Vi har et godt kendskab til metalmarkedet i Europa, og kan i nogle tilfælde fremskaffe varen til dig selvom den ikke er en del af det faste lagersortiment.

 

Send din forespørgsel til

mail@metalcentret.dk

Ruller | Ringe | Spoler
Tråd