Messing - i flere legeringer
Messing er overordnet en legering mellem hovedsageligt kobber og zink, men fås i et væld af varianter med hver deres karakteristika. Metallet er kendt for sit gyldne og varme udseende og bruges til alt fra interiør, beklædning af bygninger til industrielle dele, hvor bearbejdning, styrke og korrosionsbestandighed er i højsædet.
Messing har med andre ord et meget bredspektret anvendelsesområde, og neden for kan du læse nærmere om, hvad der kendetegner den enkelte legering.
Vores lagersortiment består bl.a. af plader, runde rør, firkantrør, rundstænger, fladstænger, sekskantstænger, vinkler, bånd, tråd og meget mere!
Søg i vores lagerkatalog - med kun 2 klik!
Messing - MS58 / MS60 (automat)
CW 612N - (CuZn39Pb2) / CW 614N - (CuZn39Pb3) / CW 617N - (CuZn40Pb2) / CW 620N - (CuZn41Pb1Al)
CW 607N - (CuZn38Pb1) / CW 608N - (CuZn38Pb2)
MS58 er en af de meste udbredte og tilgængelige automatlegering i messing og en meget stor del af drejeemner fremstilles stadig i denne legering.
- Den egner sig perfekt til en spåntagende bearbejdning
- Den har forholdsvis gode korrosionsegenskaber
Messing - MS63 (blyfri)
MS63 er den messinglegering, der typisk anvendes til dekorative formål og som halvfabrikata findes den typisk som runde rør, firkantrør, plade, tråd og bånd.
Alle tyndvæggede rør i messing er MS63, og vi kan prale af at have det mest finmaskede udvalg i Norden.
Til forskel fra MS58 rør, bliver MS63 rør produceret langt mere tyndvægget og dermed lette.
- Den egner sig perfekt til svejsning og lodning
- I en blød eller halvhård tilstand er den forholdsvis nem at forme
- Den er nem at polere
- Den har gode korrosionsegenskaber og bruges derfor i bl.a. vandarmaturer
Messing - MS80 (Tombak)
CuZn20 - CW 503L / CuZn15 - CW 502L
”Tombak” kaldes alle messinglegeringer (CuZn-legeringer) med et kobberindhold over 72%.
Pga. af sit særlige, gylden-gul skær (afhængig af Cu-indholdet), vælges det ofte til dekorative formål (fx facader og møbler), men også messingblæseinstrumenter fremstilles i tombak.
- Den egner sig perfekt til lodning
- I en blød eller halvhård tilstand er den forholdsvis nem at forme
- Den er nem at polere
- Den har gode korrosionsegenskaber og bruges derfor i facadeelementer
mail@metalcentret.dk | 43 63 21 22