Over 500 dimensioner fast på lager

Kobber

Vi har et af Nordens bredeste udvalg af kobber direkte fra lager i Glostrup.
I vores faste lagerprogram er rundstængerplader, hårde runde rør, firkantstængerfladskinner, bånd, trådbløde rør i ringe og specialplader.

Der findes et utal af underlegeringer inden for kobber, men de tre mest gængse og anvendte hovedtyper er:

 

E-Cu (elektrolytisk)

Betegnes internationalt som Cu-ETP ”Electrolyte Tough Pitch”.
Elektrolytisk kobber er først og fremmest kendetegnet ved sin gode ledeevne, som gør den særligt brugbar i elektroniske komponenter – ledninger, kabler, computere mv.
Til forskel fra SF-Cu og OF-Cu er denne type kobber mindre god til svejsning og lodning.
Elektrolytisk kobber fås fra lager i Ø-stang, fladstang, firkant stang, bånd og tråd.

Se alle lagervarer i E-Cu

 

SF-Cu (fosfordeoxideret)

Kaldes internationalt også Cu-DHP – ”Deoxidized High Phosphorus”.
Denne type finder især anvendelse på tage og facader. Desuden benyttes den til vandrør pga. de særledes gode lodde- og svejseegenskaber.
SF-Cu fås fra vores lager i plade, runde rør, hammerslået plade og bløde rør i ringe.

Se alle lagervarer i SF-Cu

 

OF-Cu (oxygenfrit)

Forkortelsen OF-Cu dækker over ”Oxygen Free”.

På grund af sin høje ledeevne bruges OF-Cu primært til elektriske og elektroniske komponenter. En særlig variant af OF-Cu - kaldet OFE-kobber - anvendes i vakuumteknologi. 
Fra vores lager leverer vi i Ø-stang og plade.

Se alle lagervarer i OF-Cu

 

Udtrykket "iltfrit" dækker over, at materialet hverken indeholder ilt i form af kobberoxid eller deoxideringsmiddel. Derfor er OF-Cu især kendt for sin meget høje renhed og dermed ledningsevne.

 

En anden dimension eller legering?

Hvis ikke du lige kan finde det, du søger, kan det godt være, vi kan skaffe varen til dig alligevel.
Vi har mange ugentlige leveringer fra hele Europa, og kan derfor hjemtage en hel del dimensioner, som ikke er en del af det faste lagerprogram.

Alle forespørgsler til

mail@metalcentret.dk | 43 63 21 22

 

Verdens ældste brugsmetal

Kobber er et grundstof, der optræder i sin rene form i naturen og bl.a. er letgenkendeligt pga. sin orange-røde farve.

Metallets oprindelse går mange tusinde år tilbage og betegnes i daglig tale som verdens ældste brugsmetal.
De første fund blev gjort ca. 10.000 år før Kristi i Kina og Centralasien og lige siden er kobber blevet anvendt – specielt grundet dens gode varme- og elektriske ledeevne.

I dagligdagen kan metallet især iagttages på bygningsværker, da tag og facader er et oplagt sted at beklæde med det iøjnefaldende metal. Påvirkningen fra vind og vejr som kobber bliver udsat for ved udendørs brug, fører til at metallet overtrækkes med et karbonat-holdigt lag, kaldet ir.
Udover irret beskytter mod yderligere korrosion, så danner den kemiske reaktion netop den karakteristiske grønlige / turkise farve, som af mange er eftertragtet ved dekorativ anvendelse. 

 

Andre metaller hvor kobber indgår

Ved at legere kobber med forskellige andre metaller opnås alternative visuelle udtryk og egenskabe. Mange af legeringerne, er vi lagerførende inden for:

Messing (legering med zink / bly / aluminium)

Nysølv (legering med zink og nikkel)

Bronze (legering med tin / bly / aluminium / nikkel)

Over 500 dimensioner fast på lager
Kobber