Fosforbronze

Fosforbronze

Betegnelse: CuSn6 / CuSn8

MC-farvekode: Grøn

Kært barn har mange navne – et levn fra fortiden er at kalde CuSn5, CuSn6 og Cusn8 for tinbronze, hvilket gennem tiden har skabt en del forvirring. Der er dog nu en overordnet konsensus omkring, at bruge navnet 'fosforbronze' for netop at undgå forvekslinger med Tinbronze (CuSn12).

 

Se udvalg i fosforbronze

 

I modsætning til tinbronze bliver halvfabrikata i fosforbronze produceret ved valsning eller ekstrudering. Derfor har de en metallisk blankoverflade, der i farvennuancen ligger tæt på kobber.

Selv om legeringen har forskelligt tinindhold (fra 4-8%) er der kun lidt forskel i de forskellige legeringers egenskaber.

  • Pga. af farven anvendes plader ofte til dekorative formål
  • Bronzetypen har meget gode fjederegenskaber, hvilke gør den til det foretrukne materialevalg ved enhver form for fjeder
  • Dens fjederegenskaber og ledeevne ligger tæt på kobbers og gør fosforbronze til det bedste valg ved elektriske kontaktelementer

Som halvfabrikata fra vores lager findes fosforbronze i rundstangplade, bånd og tråd.

 

Bronze – direkte fra lager

Bronze er en varegruppe som bliver en stadig større del af vores sortiment. Vi tager løbende nye dimensioner til lager, således at vi hurtigt og fleksibelt kan imødekomme vores kunders behov. Udover fosforbronzen er vi også fast lagerførende i lejebronze, tinbronze og alubronze.

 

Skæring

Netop med bronze er muligheden for skæring og levering af emner med kort varsel helt essentielt, og derfor bryster vi os selv af, at vi i mange tilfælde kan klare hastesager, som ingen andre i branchen kan klare. Du kan læse om vores dag-til-dag levering - men vi kan også være behjælpelige med kurertransport, hvis opgaven kræver det.

 

Ugentlige bronzeleverancer

Fra lager leverer vi bronze i runde stænger, emnerør, bånd, tråd og plade.
Fortvivl ikke, hvis du ikke kan finde din ønskede facon eller dimension i vores lagersortiment. Vi henter ugentligt varer hjem fra værkslagre i Europa, så kontakt os gerne med din forespørgsel.

 

mail@metalcentret.dk | 43 63 21 22

Fosforbronze
Fosforbronze