Aluminiumbronze | Alubronze

Alubronze (JM7)

Betegnelse: CuAl10Fe5Ni5-C / CuAl10Ni5Fe4

MC-farvekode: Blå

Der findes mange forskellige varianter af aluminiumbronze, men de to vigtigste legeringer i dag er CuAl10Ni5Fe4 (CW307G) som leveres som ekstruderet materiale og CuAl10Fe5Ni5 (CC333G) som leveres som støbt materiale.  Rund-, firkant- og fladstænger leveres typisk i ekstruderet form (CW307G), hvorimod rør og større rundstænger typisk leveres støbt (CC333G).

 

Lagerprogram i aluminiumbronze

CuAl10Fe5Ni5-C - som Ø-stænger og emnerør

CuAl10Ni5Fe4 - som Ø-stænger

 

Læs mere om Bronzerør

Læs mere om Bronze Ø-stænger

 

Fladstænger og firkantstænger kan desuden hjemtages med kort leveringstid, hvis det har interesse.

Send os gerne din forespørgsel og vi skal vende retur med pris og leveringstid.

 

Alubronze kendetegn

Aluminiumbronze har en meget høj trækstyrke, som generelt ligger ved ca. 600N/mm2 men kan komme op over 800N/mm2 ved nogle specielle legeringer/tilstande. Den udviser en meget høj slidstyrke og ekstrem høj korrosionsbestandighed og er bestandig over for havvand, fortyndede syrer osv.

Begge alubronze-legeringer er vanskelige i en spåntagende bearbejdning.

  • Pga. sine egenskaber bliver aluminiumbronze brugt til fremstilling af tandhjul, snekkehjul m.m. som bruges i især aggressive miljøer
  • Værktøjer (hamre, skruenøgler o.l.) som skal anvendes i et gnistfrit miljø, bliver fremstillet i aluminiumbronze

 

Til forskel fra andre metaller i vores sortiment, så benævnes bronzerør som [udvendigt mål] x [indvendigt mål]. Desuden ligger rør på plustolerancer hvilket sikrer, at emner kan færdiggøres til nærmeste runde tal i 5mm intervaller.

Eksempelvis: Bronzerør 102x48 - hvor de lidt "skæve" mål er udtryk for bruttomål, der i dette tilfælde gør det muligt at få et færdigt emne med en udvendig diameter på 100mm og en indvendig på 50mm.

 

Læs mere om bronze

 

Kan du ikke finde det, du søger?

Udover alubronzen har vi også både lejebronze, tinbronze og fosforbronze på lager.

Hvis ikke du lige kan finde den dimension eller facon i alubronze, du søger, kan det godt være, vi kan skaffe varen til dig alligevel.
Vi har ugentlige leveringer fra flere værkslagre i Europa, og kan derfor hjemtage mange dimensioner, som ikke er en del af det faste lagerprogram.

Kontakt os gerne med din forespørgsel

mail@metalcentret.dk | 43 63 21 22

Aluminiumbronze | Alubronze
Alubronze (JM7)