EN-AW 6082 (Si1)
Aluminium EN-AW 6082 (AlMgSi1 / AlSi1MgMn) – også kaldet ”Si1” - er en af de meste udbredte og tilgængelige aluminiumlegering.
Legeringen er både helhård og søvandsbestandig og er at betragte som en god allround-kvalitet.
Vores sortiment i EN-AW 6082 dækker: Plade, rundstang, runde rør, fladstang, firkant og sekskant.
EN-AW 6082 har en række gode egenskaber:
- Den egner sig relativt godt til en spåntagende bearbejdning
- Den kan teknisk eloxeres, men er ikke egnet til brug dekorativt
- Den har gode korrosionsegenskaber, ikke mindst regnes den blandt de saltvandsbestandige legeringer
- Med en gennemsnitlig trækstyrke på ca. 280-350/mm2 ligger den i midten af ”feltet” for aluminium- legeringer
Som halvfabrikata findes legeringen i stang, plade og rør samt - i et vist omfang – som standard profil. Men langt de fleste aluminiumprofiler findes i legering EN-AW 6060/6063.
Runde rør fremstilles udelukkende som tykvæggede rør - til forskel fra EN-AW 6060, hvor rør findes med langt tyndere godstykkelser.
Udover vores store udvalg i 6082 rør, så kan vi også hente dimensioner uden for sortimentet hjem med kort leveringstid.
Plader i EN-AW 6082 findes typisk i dimensionsområdet fra 1-150mm. Alt over 150mm i tykkelsen er at betragte som specialiteter.
Plader under 1mm er vanskelige at fremstille og giver teknisk ikke rigtig mening.
Har du særlige krav til præcision og overfladetolerance, så er planfræste plader en oplagt mulighed.
Stænger i EN-AW 6082 findes som rundstang (fra typisk Ø6-Ø500mm), 4kt (5-200mm) og fladstang. Mens firkantstænger og fladstænger typisk kun findes som ekstruderet materiale undtagen små firkantstænger (2-20mm), findes rundstænger i følgende varianter:
- Presset (ekstruderet): Den langt mest almindelige fremstillingsform i EN-AW 6082.
- Trukket: Fremstilles ved at en ekstruderet stang trækkes gennem en hulmatrice med en lidt mindre diameter end stangen. Derved opnås bedre tolerancer og i et vist omfang højere mekaniske værdier. Standardtolerancen for trukne aluminium rundstænger er h10, dog kan de også efter ønske produceres i tolerance h9.
Trukne rundstænger produceres fra Ø1-Ø65mm, i området Ø1-Ø20 er stængerne oftest trukket. - Støbt: Ligesom trukne stænger tages her også udgangspunkt i en presbolt.
Overfladen på støbt materiale er meget ujævn og har et uønsket oxidlag (glødeskal). Derfor bliver stangen afdrejet i en drejebænk, hvilket også forklarer, hvorfor de findes i maks. længder á 1500mm.
Støbte stænger findes i dimensionsområdet Ø180-Ø600mm, undtagelsesvis op til Ø800.
Aluminium EN-AW 6082
Kemisk sammensætning: AlMgSi1 / AlSi1MgMn
MC-farvekode: Gul
Søger du andre dimensioner eller legeringer?
Finder du ikke den dimension i EN-AW 6082, som du skal bruge, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Vi har mange års erfaring fra branchen og ved i høj grad, hvad der hurtigt kan lade sig gøre.
Desuden har vi mange ugentlige leveringer fra hele Europa, så leveringstiden er ikke nødvendigvis lang.