EN-AW 2007 | Automatkvalitet

Aluminium EN-AW 2007

EN-AW 2007 (automat) er en af de meste udbredte og tilgængelige aluminium automatkvaliteter.

 

Se vores udvalg i EN-AW 2007

 

EN-AW 2007 (automat) er kendetegnet ved følgende:

  • Den egner sig perfekt til en spåntagende bearbejdning
  • Den er ikke egnet til lakering og eloxering
  • Den har dårlige korrosionsegenskaber
  • Med en gennemsnitlig trækstyrke på over 350/mm2 er den blandt de stærkere aluminiumslegeringer.
  • Som halvfabrikata findes automat i, rundstang, firkantstang, sekskantstang - i et begrænset omfang – som runde rør.

 

Aluminium EN-AW 2007

Betegnelse:  AlCuMgPb / AlCu4PbMgMn

MC-farvekode: Rød

 

Rundstænger og kantstænger

Stænger i EN-AW 2007 findes som rundstang (fra typisk Ø6-Ø500mm), 4kt (5-200mm). Mens firkant-, sekskant- og fladstænger typisk kun findes som ekstruderet materiale undtagen små firkantstænger (2-20mm), findes rundstænger i følgende varianter:

 

Ekstruderet (presset): Den langt mest almindelige fremstillingsform i denne legering og hvad der som hovedregel er produktionsformen, hvis ikke andet er benævnt.

Trukket: Fremstilles ved at en ekstruderet stang trækkes gennem en hulmatrice med en lidt mindre diameter end stangen. Derved opnås bedre tolerancer og i et vist omfang højere mekaniske værdier. Standardtolerancen for trukne aluminium rundstænger er h10, dog kan de også efter ønske produceres i tolerance h9.

Trukne rundstænger produceres fra Ø1-Ø65mm, i området Ø1-Ø20 er stængerne oftest trukket.

Støbt: Også her er udgangspunktet en presbolt. Overfladen på støbt materiale er meget ujævn og har et uønsket oxidlag (glødeskal). Derfor bliver stangen afdrejet i en drejebænk, hvilket også forklarer, hvorfor de findes i maks. længder á 1500mm. Støbte stænger findes i dimensionsområdet Ø180-Ø500mm, men i specielle tilfælde også helt op til Ø800.

 

Spørg os gerne

Ligesom vores andre produktgrupper, har vi mulighed for at hente alternative legeringer og dimensioner hjem til dig. Vi har et stort kendskab til værkslagre over hele Europa, så ofte kan vi levere med relativt kort varsel.

Spørg os derfor gerne, hvis du har specielle krav og behov, så skal vi gøre vores for at vende retur med et seriøst tilbud.

mail@metalcentret.dk | 43 63 21 22

EN-AW 2007 | Automatkvalitet
EN-AW 2007