Bliv B2B-sælger hos A/S Metalcentret
Vi er en metalgrossist, danskejet familievirksomhed, med adresse på Ejby Industrivej 100 i Glostrup og grundlagt i 1942.
Til dagligt sælger vi metaller til alle dele af den danske og skandinaviske industri – helt fra den selvstændige håndværker til den store industrigigant.
Hvad forventer vi af dig?
At du kan lide at sælge og oplever glæde ved at give kunderne en god service og en seriøs sagsbehandling.
At du ønsker at være en del af en mindre virksomhed, som kræver du er omstillingsparat og har ’ja-hatten’ på i det daglige arbejde.
At du trives med frihed under ansvar og værdsætter langvarige kunderelationer frem for ’pistolsalg’ og kortsigtede gevinster.
At du er ærlig, mødestabil og ønsker at bidrage til fællesskabet.
Du må meget gerne have erfaring med fysisk kundekontakt. Kørekort er et plus, men ikke et krav.
Hvorfor skal du vælge Metalcentret?
Vi har et stort fokus på et godt arbejdsmiljø kollegaerne imellem og vi gør meget ud af at hjælpes ad og løfte i flok. Alles indsats gør en forskel i dagligdagen.
Arbejdstiderne er fordelagtige: Ingen weekendarbejde og tidligt fri om fredagen.
Vi har kort afstand mellem leder og medarbejder og det gør, vi er meget fleksible og kan udføre ændringer uden lange sagsbehandlingstider.
Du vil hos os blive en del af en rutineret skare af kollegaer, der for de flestes vedkommende, har været ansat i flere år. Dette skaber en god kontinuitet og i kombination med gennemprøvede arbejdsgange giver det et arbejde, hvor der er god mulighed for at få succes – hvis man selv lægger en indsats.
Din uddannelse og erfaring er ikke altafgørende – vi skal nok få lært dig, hvordan opgaverne løses.
Alle henvendelser vedrørende stillingen rettes til mail@metalcentret.dk